Post by Jack on Sept 1, 2013 23:20:52 GMT 1
Jack betragtede Ava vågent. Samtidig med at hendes svar glædede ham, var han ikke sikker på at han brød sig om måden hun sagde det på. Hvad hendes tidligere mand end havde gjort, måtte have knækket et eller andet i hende. Han gik tættere på hende og lagde en hånd under hendes hage, og løftede hendes blik så hun var nødt til at møde hans.
”Du har intet at frygte hos mig, Ava.” lovede han. ”Jeg behandler mine koner godt, både dem jeg har haft i lang tid og de nyeste. Jeg foretrækker at mine koner har det godt hos mig. Kom.” Han sendte hende et varmt smil og førte hende med sig ind i den største bygning. Huset var bygget i tømmer, og bestod af to etager i stor størrelse. Alt kunne tyde på at den havde været der i mange år, hvilket ikke ville være helt galt. Hvis Jack huskede rigtigt, havde det været Onixians første overhoved der havde opført huset som sin bolig sammen med sine tre første koner. Selv havde han kun boet i huset de sidste tolv år, men han huskede endnu hvordan han havde set op på det store hus på toppen af bakken dengang han kun var en hånd. Bare tanken sendte et smil over hans læber, selv tolv år senere.
Husets indre var kun endnu mere storslagent. Der var godt og lyst derinde, takket være flere fakler og stearinlys langs væggene, og de mange vinduer der slap sollyset ind hvor flammernes skær ikke nåede frem. ”Det er måske ikke som det du er vant til, men forhåbentligvis vænner du dig snart til det.” fortsatte han, og vinkede en kvinde over til dem. Hun så ud til at være på alder med Ava, men hvor Ava havde lange gyldne lokker, var denne kvinde mørkhåret. ”Se til at hun får et bad og rent tøj. Jeg kommer og ser til hende inden længe.” Kvinden nikkede lydigt, og trak blidt Ava med sig op af trapperne og ind i et stort badeværelse, prydet af et badekar sunket ned i gulvet. ”Du finder alt du skal bruge herinde. Håndklæder ligger i skabet derovre. Jack kommer inden alt for længe, men du behøver ikke have alt for travlt med at blive færdig. Han vil nok gerne have muligheden for at se dig.” Hun sendte Ava et forsigtigt smil. ”Skal jeg gå?”
”Du har intet at frygte hos mig, Ava.” lovede han. ”Jeg behandler mine koner godt, både dem jeg har haft i lang tid og de nyeste. Jeg foretrækker at mine koner har det godt hos mig. Kom.” Han sendte hende et varmt smil og førte hende med sig ind i den største bygning. Huset var bygget i tømmer, og bestod af to etager i stor størrelse. Alt kunne tyde på at den havde været der i mange år, hvilket ikke ville være helt galt. Hvis Jack huskede rigtigt, havde det været Onixians første overhoved der havde opført huset som sin bolig sammen med sine tre første koner. Selv havde han kun boet i huset de sidste tolv år, men han huskede endnu hvordan han havde set op på det store hus på toppen af bakken dengang han kun var en hånd. Bare tanken sendte et smil over hans læber, selv tolv år senere.
Husets indre var kun endnu mere storslagent. Der var godt og lyst derinde, takket være flere fakler og stearinlys langs væggene, og de mange vinduer der slap sollyset ind hvor flammernes skær ikke nåede frem. ”Det er måske ikke som det du er vant til, men forhåbentligvis vænner du dig snart til det.” fortsatte han, og vinkede en kvinde over til dem. Hun så ud til at være på alder med Ava, men hvor Ava havde lange gyldne lokker, var denne kvinde mørkhåret. ”Se til at hun får et bad og rent tøj. Jeg kommer og ser til hende inden længe.” Kvinden nikkede lydigt, og trak blidt Ava med sig op af trapperne og ind i et stort badeværelse, prydet af et badekar sunket ned i gulvet. ”Du finder alt du skal bruge herinde. Håndklæder ligger i skabet derovre. Jack kommer inden alt for længe, men du behøver ikke have alt for travlt med at blive færdig. Han vil nok gerne have muligheden for at se dig.” Hun sendte Ava et forsigtigt smil. ”Skal jeg gå?”